Presented by a reading of two poems, both done by me.

The icelandic poem "Tíminn og vatnið" by Steinn Steinar.

Tíminn er eins og vatnið
og vatnið er kalt og djúpt
eins og vitund mín sjálfs

Og tíminn er eins og mynd,
sem er maluð af vatninu
og mér til hálfs

Og tíminn og vatnið
renna veglaust til þurrðar
ínn i vitund mín sjálfs

And the norwegian poem "Jeg ser" by Sigbjørn Obstfelder.

Jeg ser på den hvite himmel,
Jeg ser på de gråblå skyer,
Jeg ser på den blodige sol

Dette er altså verden
Dette er altså klodens hjem
en regndråpe!

Jeg ser på de høye huse
Jeg ser på de tusen vinduer
Jeg ser på det fjerne kirketårn

Dette er altså jorden
Dette er altså menneskenes hjem